Translate

tirsdag den 7. januar 2014

Farvel Japan Part II, Hjemme i Danmark igen.

Dag 151 - 7/1 2014

Så blev det kapitel i mit liv afsluttet. 


Turen hjem til Danmark hændte ganske uden problemer, hvilket jeg er meget taknemlig for. 
Jeg tog som sagt fra caféen til det tidligere hotel og hentede mine kufferter kl. 04.00 om morgenen, derefter tog jeg det første tog til lufthavnen og tilbragte de næste mange timer i fly og transit. 

Da jeg kom hjem og fik hentet mine kufferter ved transportbåndet blev jeg mødt af min far og min bror. Plus Nicholas og Laila, som uanmeldt gav mig dem overraskelse at komme ud til lufthavnen for at møde mig. Turen hjem til Næsby Strand blev hurtig overstået, da jeg snakkede om de sidste 4-5 måneder hele vejen. Jeg kunne formentlig blive ved i uger, men det ved jeg godt, folk ikke gider høre på. Derfor vil jeg gemme nogle ting til senere, så jeg kan nyde mine oplevelser selv efter lang, lang tid! 

Det er rigtig underligt at være tilbage i Danmark, alt er selvfølgelig ved det gamle, mere eller mindre. Ikke at der ikke er sket noget, selvfølgelig er der det, men det er bare som om tiden har stået stille i forhold til, hvordan mine sidste 4-5 måneder har været. Jeg har det som om, jeg har drømt en meget lang og realistisk drøm og at jeg først i dag er vågnet op. 

Men det er de små ting, som bliver ved med at overraske mig. Et: Jeg bliver ved med at blive mindet om mit ophold i Japan, de mange mennesker jeg har mødt, osv. To: De små forandringer jeg nu skal til at tage ind. Snakke dansk til folk omkring mig, kunne sende SMS'er til folk, hvis jeg gerne ville have fat i dem, jeg har faktisk været uden mobil i de sidste mange måneder, hvilket har været befriende.
Vandstanden i toilettet overraskede mig i går, for at tage et andet eksempel. Det er de små ting, som jeg vil være underlig bevidst om de næste par uger. 


Men hvad ligger der så i vente for mig nu, det er det spørgsmål, jeg bliver ved med at få. 
Jah, jeg skal jo stadig gøre min uddannelse færdig, men imens vil jeg søge arbejde i København, og lede efter en lejlighed. Foruden det skal der ellers bare trænes, studeres og arbejdes. Jeg er klar nu til at give den fuld skrue! 

Her slutter jeg min blog om mit uddannelsesophold i Japan, jeg håber, det har været bare en smule sjovt at følge med i, om nogle år læser jeg nok hele min blog igennem og finder den vildt interessant, eller vildt kedelig, men det vigtigste for mig er, at jeg kan mindes om mit ophold og de mennesker jeg har mødt. Er glad for jeg skrev den, og jeg håber det kan være en inspiration for andre til også at skrive om deres tilværelse, hvis man skal til at gå igennem noget stort som jeg lige har været.
 Jeg overvejer at skrive en fast blog om et eller andet, men jeg har stadig ikke lige fundet ud af, hvad det skulle være. Når jeg engang finder ud af det, så kommer der nok en anden blog(?)

Tak for jeres tid og jeg håber, jeg ser Jer alle sammen snart. 


And in the case that someone from I-House reads these last lines, I hope you guys have a blast where every you are, keep it real and take good care of yourself. See you again!

søndag den 5. januar 2014

Farvel Japan..

Dag 149 - 5/1 2014

Sidste indlæg skrevet i Japan.. 

Der er så mange ting jeg har brug for at fortælle, men det vil jeg selvfølgelig ikke kede folk med derhjemme. Først vil jeg gerne sige, at jeg har det virkelig blandet lige nu, der er så mange ting der går gennem hovedet på mig lige nu..

Jeg ville hellere end gerne blive boende her, men jeg har også ting hjemme i Danmark, jeg savner.

Når det så er sagt, så er det i morgen jeg tager hjem til Danmark. Jeg sidder lige nu på en Mangacafe. Har computeren 2 timer endnu, men efter det skal jeg finde ud af, hvad jeg så skal lave. I morgen kl. 11 skal jeg stå i lufthavnen, og så er der ellers en meget kedelig flyvetur hjem.. Regner med at lande kl. 19.30, eller sådan noget. 

De sidste par dage har været nogle fantastiske dage, jeg vil aldrig glemme min tid her i Japan med de mest fantastiske mennesker man kunne ønske at møde. 

Der er så mange ting at sige, men for nu tror jeg, jeg vil tjekke hvor mange penge jeg har tilbage, og så regne lidt på, hvor længe jeg kan blive her.


Skriver videre p
å min blog når jeg kommer hjem, skal lige at afsluttet forløbet, tænker jeg.


Til vi skrives i Danmark!

onsdag den 1. januar 2014

Ikebukuro og sådan



Dag 145 - 1/1 2014!

Første blogindlæg skrevet i det nye år. Min nytårsaften var stille og rolig, tilbragte den mere eller mindre alene på en mangecafé, men det var faktisk meget rart, synes jeg. I dag har jeg været rundt med Carsten, Ayana og Phoebe til forskellige steder, det meste af tiden gik vi bare rundt. Fordi det er helligdag var mange ting lukket, desværre. Men vi fik set akvariumet i Sunshine City og vi tog et smut til Roppongi. En fin dag, synes jeg.  

I morgen er der ikke rigtig planlagt noget, forhåbentlig bliver det en afslappende dag, men lad os nu se. Og så fik jeg forresten skiftet hotel som planlagt, det var forholdsvis nemt. Hvad der dog ikke var så nemt var, og den historie kommer til at være hovedtemaet i dette indlæg, hvordan jeg kom til at tilbringe gårsdagen i Akiba. Dagen startede fint, jeg styrtede fra butik til butik som planlagt, mødte Carsten og spiste mad. Vi fandt stedet hvor vi skulle overnatte og jeg skulle bare lige finde en ATM, så kunne jeg betale osv. Men alt lukker utrolig tidligt og det var jo også nytårsaften. 

Jeg spurgte og gjorde ved, men fordi jeg skal bruge en helt speciel ATM grundet problemerne med mit ene kort, fik jeg desværre aldrig hævet mine penge.. Jeg brugte mine sidste mønter, bogstavlig talt, til at betale for netadgang så jeg kunne skrive til Carsten, han svarede dog ikke med det samme og min tid løb ud. Jeg havde skrevet til ham, at jeg ville vente foran caféen, så kunne han bare komme når han var færdig med at kigge. 

Carsten havde i mellemtiden checket ind på Caféen og kunne ikke forlade værelset.. Så jeg sad ude foran og spille PSV mens Carsten var så venlig at sende en SMS, den så jeg så ikke før jeg begyndte at spekulere om han overhovedet ville komme. Så efter 1.5 - 2 timer kom jeg endelig ind i varmen. Jeg var godt nok bekymret til sidst over, hvordan jeg mon skulle tilbringe den aften. Og jeg har stadig ikke fået hævet mine penge.. 

Det var alt for nu, klokken er ikke engang 00.00, men fordi jeg sov så dårligt i nat, da det værelse du får ikke er langt nok til at ligge ned i, så skal jeg sove til klokken jeg ved ikke hvad i morgen. 

Til vi skrives!