Dag 97 - 14/11
Undskyld jeg ikke skrev i går, jeg forklarer sidst i
bloggen.
I lørdags tog jeg på en længere rejse til min homestay
familie. Jeg havde aftalt med min ham jeg skulle hjem til, at mødes med ham kl.
11 foran skolens bibliotek. Vi tog toget kl. til Karatsu, hvilket tager lidt
over en time. Byen er forholdsvis stor, men ikke i forhold til Japanske
forhold. Population: 127,766 (2010).
Da vi kom til Karatsu station holdte hans storesøster i bil
foran og ventede. Vi tog derefter ud og spiste. Selv om jeg ikke rigtig var
sulten, da vi havde spist ca. 121 tallerkner dagen før. Vi var godt nok 6
mennesker om det, men det var alligevel svært at gennemføre. Der var et
menukort hvor man bare kunne trykke på de ting man gerne ville have, og så kom
de nogle minutter efter. Det var ret fantastisk, men problemet var, at vi
trykkede en del, men i starten var de ret langsomme, så vi blev ved. Til sidst,
da vi alle var mætte, kom der stadig mad. Og levner man mad, betaler man
ekstra.
Efter det gik vi over og så
en udstilling om Karatsu festival. Efter det tog vi hjem så jeg kunne møde
deres forældre. Jeg var rimelig nervøs, men jeg var fast besluttet på, at gøre
et godt indtryk så de ikke troede at udlændinge var nogle værre nogle. Den
eneste der kunne snakke engelsk var Hiromasa, min "homestay bror".
Jeg havde købt en omiyagi, (souvenir),
men hvordan man overrækker sådan en, og hvornår, det er lige spørgsmålene der
popper frem når man står i situationen. Jeg tror, de blev en smule overrasket over,
at jeg hæv en gave frem. Efter at have snakket med dem i en halv time tog vi ud
for at se mere af byen. Forældrerne blev hjemme. Vi tog ud for at se et
vandfald og bagefter tog vi i onsen. Det var en rimelig speciel oplevelse, men
ikke sidste gang jeg gør det. Onsen er badeanstalte der bruger det varme vand
fra de naturlige kilder. Det var godt at have en japaner med første gang, for
der er nogle ting at tage hensyn til.
Efter det er man godt træt
kan jeg godt fortælle. Så vi tog hjem hvor der ventede et festmåltid. (Og jeg
var stadig ikke sulten). Der var sashimi (rå fisk), shabushabu(gryde med
alt-muligt godt), hjemmelavet sushi og små forskellige retter jeg ikke engang
fik navnet på. Det var kun moren der lavede mad mens vi andre sad ved bordet.
Det hele smagte selvfølgelig godt, men jeg blev meget hurtig bevidst om nogle
ting. For det første, det var langt fra deres dagligdags mad, Hiromasa fortalte
mig lige så senere faktisk. Det samme gjorde sig gældende med morgenmaden, som
forørigt også var genial.
Efter de andre var færdige
med at spise kiggede jeg rundt og opdaggede, at moren stadig lavede mad! Jeg
sagde til Hiromasa, at jeg var mæt så der var ingen grund til at fortsætte, men
han forsikrede mig om, at det var okay. Jeg sad i nogle tid og var bekymret,
men hvis han sagde det var okay, så fint! Efter aftensmad hygge vi og snakkede.
Min "værtsfamilies far" bankede mig i Go, hvilket er et spil jeg
bliver nødt til at blive bedre til..!
Om morgenen tog jeg toget
tilbage til I-house, og resten af dagen gik i sig selv med lidt regnvejr og en
del computerspil. (JEG HAR KØBT SPEAKERS!) Dem bruger jeg flitigt, og vi er
også begyndt at se film på hinadens værelser om aftenen, så skal der ordentlig
lyd til jo.
I går tirsdag blev jeg syg
efter at have været på Round 1 og spille fodbold. Jeg fik ikke sovet den nat og
jeg spiste ikke noget i 32 timer, men i morges kunne jeg endelig spise noget.
Jeg har det bedre, men er stadig syg. Håber det går over i morgen.
Der er skole festival i denne
uge, så i dag og fredag har vi ikke timer. Det er okay. Vi ville gerne have
planlagt en tur til Nara, men vi var sent ude, så det blev ikke til noget i
denne omgang.
Til vi skrives igen!
Wow det lyder virkelig spændende! Hvor tæt kunne I komme på slottet?
SvarSletGod bedring (*˘︶˘*).。.:*☆彡
Det var virkelig spændende! Vi var helt oppe og se udsigten over byen!
SletOg mange tak, har fået det bedre nu!